Nøgletal

Solrød Gymnasium og HF

Gymnasiet tilbyder 3-årig STX og 2-årig HF
Institutionsnummer: 269008
Eksamensnummer: 74
Rektor: Bjarne Thams
Formand for gymnasiets bestyrelse: Henriette Selck

Se kontaktoplysninger

Elevernes karakterer

Gennemsnitskarakteren for studerende, der dimitterede i 2024:

  • 6,0 for HF
  • 7,2 for STX

Gennemsnitskarakteren for studerende, der dimitterede i 2023:

  • 6,5 for HF
  • 7,4 for STX

Fuldførelsesprocent

  • STX: 94 % (2021/2022)
  • HF: 84 % (2021/2022)

Så mange afbrød uddannelsen i første skoleår

  • STX: 11 %  (2023/2024)
  • HF: 29 %  (2023/2024)

Elevtrivsel

Se oversigt over elevtrivsel på HF 2023  (åbner pdf-fil).

Se oversigt over elevtrivsel på STX 2023 (åbner pdf-fil).

Du kan se hele elevtrivselsrapporten 2022/2023 for Solrød Gymnasium her (åbner pdf-fil).

Antal elever i procent, der er i gang med en uddannelse to år efter gymnasiet

  • 48,7,5 % for HF
  • 52,6 % for STX

(disse tal er for skoleåret 2020/2021))

Antal spor på gymnasiet

20 klasser

5 gymnasiespor i 1g
5 gymnasiespor i 2g
6 gymnasiespor i 3g
2 hf-spor i 1hf
2 hf-spor i 2hf

Eleverne og lærerne

Antal elever:
517

Gennemsnitlig klassekvotient:
STX 1.g.: 28 elever /  2.g.: 26 elever / 3g.: 26 elever.
HF 1.hf.: 26 elever / 2.hf.: 22 elever.

Antal medarbejdere i alt:
67

Antal lærere (opgjort i hele stillinger):
50

(pr. 3/12/2024)

Deltagerbetaling

Ved studiestart betaler eleverne 350 kr. til forplejning i den første uge på skolen. Studieturene på Solrød Gymnasium kan maksimum koste 4.500 kr. (undtagelse kan ske efter særlig aftale med rektor).

Ved mindre faglige ekskursioner betaler elever selv for transport med mulighed for dispensation.

Fra Solrød Gymnasium til videregående uddannelser

I Adgangskortet på Uddannelsesguiden kan du undersøge, hvilke muligheder du har med en HF- og en STX-uddannelse. Du kan samtidig se, hvilke fag du behøver på hvilket niveau for at opfylde adgangskravene til den videregående uddannelse, du er interesseret i.
Gå til Adgangskortet for HF
Gå til Adgangskortet for STX

Se adgangsbekendtgørelsen for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Se adgangsbekendtgørelsen for universitetsuddannelser

Hvordan foregår fordelingen af elever til gymnasierne

Uddannelsesguiden kan du læse mere om, hvad der ligger til grund for fordelingen af pladser.

Skolens profil

Det er Solrød Gymnasiums målsætning at give den enkelte elev almen dannelse i form af en uddybet og gennemdiskuteret selv- og omverdensforståelse.

Vi træner elevernes kompetencer inden for digital dannelse, studieteknisk bevidsthed, kritisk tænkning og socialt ansvar. Sidstnævnte varetager vi med fokus på fælles bidrag til trivsel – også deltagelse i konflikthåndtering, om nødvendigt.

Vi forventer af lærerne på Solrød Gymnasium, at de er engagerede og evaluerer egen undervisning med eleverne, holder sig opdateret i forhold til ny pædagogik. Ligeledes evaluerer de elevernes faglige standpunkter både som konklusion på et stykke arbejde (summativt) og som et pejlemærke til næste præstation (formativt).

Skolen lægger vægt på at skabe rammer for projektarbejde og andre undervisningsformer, så det faste skema opbrydes i løbet af skoleåret for at skabe plads til, at fagene kan få mere sammenhængende tid.

Elevvenligt skema

Undervisningen er fordelt på moduler af 1 time og 40 minutters varighed. Dette giver mulighed for fordybelse i fagene, giver eleverne færre fag på samme skoledag og skaber plads til flexdage og uger fordelt ud over skoleåret.

I skoleåret 2024-2025 indførte vi ‘Det elevvenlige skema’, der giver en større enkelhed i hverdagen for eleverne. De ‘tungeste’ fag ligger først på dagen, så eftermiddagen bliver mere overkommelig. Det sidste modul, kl 14.00 – 15.40, er ofte frivilligt med mulighed for at deltage i mange forskellige sociale aktiviteter, f.eks. filmklub, styrketræning, bogklub, arabisk, dramaklub og meget andet.
Læs mere om det elevvenlige skema her.

Til alle klasser er tilknyttet et lærerteam og en klasselærer, der koordinerer arbejdet i klassen – herunder tværfagligt samarbejde – og holder møder med klassens øvrige lærere om klassens og den enkelte elevs udvikling.

Evaluering af undervisningen

Foruden den løbende evaluering af undervisningen, som består af prøver, tre faste årlige evalueringer og eksamener, tilrettelægger den enkelte lærer eller lærerteamet en evaluering gennem samtale og/eller spørgeskema. På den måde får lærere og elever drøftet både elevens standpunkt og indsats samt metoder og undervisning i faget.

I dette samarbejde med eleverne justerer og tilrettelægger læreren sin undervisning.

Se skolens evalueringsplan.

Kulturen og traditionerne

Skolen har en række tilbagevendende arrangementer:

  • De kommende elever og forældre inviteres til at møde hinanden ved velkomstmøde i juni.
  • Elever og forældre inviteres også til informationsmøde om studieretninger og til møde hos klassens teams, når studieretningsklasserne er dannet i begyndelsen af november.
  • Introduktionen i de første uger for de nye elever er en blanding af almindelige timer, særlige introduktionstimer (f.eks. IT) og timer med et mere socialt formål. Introforløbet afsluttes med en grill-hyggeaften for 1.g’erne og 1.hf’erne og deres lærere – hvor skolens øvrige elever dog også er velkomne.
  • SG-timer, hvor 1.års-eleverne rystes sammen gennem hele grundforløbet omkring faglige og sociale aktiviteter.
  • Fællestimer med forfattere, musik, paneldiskussion med politikere og andet.
  • Studieture, ekskursioner og udvekslingsrejser.
  • Idrætsdagen hvor alle elever og mange lærere deltager – og hvor udklædning, alternativ elev-lærer dyst er en del af morskaben. Dagen afsluttes med en fest, hvor der er fællesspisning, og hvor de vindende klasser kåres.
  • Årsfesten er årets gallafest.
  • ‘Spring:Art’ er de kreative fags aften, hvor skolens kreative elever viser, hvad de har bedrevet i årets løb. Der er underholdende indslag, musik og aktiviteter.
  • ‘Solgym by Night’ er et årligt arrangement med hygge, musik og brætspil.
  • Eleverne arrangerer desuden fire årlige fester og fredagscafé.
  • Teaterkoncert ca. hvert andet år.
  • Dimisssionsfest.
  • Gammel elevfest (Gammel G-fest).
 

Gymnasiets indretning og faciliteter:

Solrød Gymnasium, der blev indviet i 1978, er tegnet af arkitekterne Friis & Moltke. Den røde, lange murstensbygning huser både gymnasiet og Solrød Bibliotek. Bygningen er i to etager, og i skolens indre gade med højt til loftet er der store vinduespartier ud mod to sydvendte gårdrum.
 
Skolen er inddelt i en fløj til de naturvidenskabelige fag, en fløj til kreative fag, og mange af lokalerne langs den indre gade er indrettet specielt til de enkelte fag, så eleverne skifter lokale alt efter hvilket fag, de skal have.
 
Foruden de almindelige faglokaler har skolen en række fælleslokaler som f.eks. elevlounge, multimedierum, en festsal med kantine, storklasserum, studiemiljøer, øvelokaler for bands, lektiecafé m.m.
 
Skolens idrætsfaciliteter er Solrød Idrætscenter og svømmehal, som skolen har fortrinsret til. Der er gode muligheder for at benytte gymnasiets faciliteter uden for den egentlige undervisning – her kan f.eks. nævnes lektiecafé, billedværksted, musik og idræt. Det er muligt for kørestolsbrugere at anvende bygningen.

Vil du opleve Solrød Gymnasium?

Vi har bygget en helt særlig dag til dig, der gerne vil opleve Solrød Gymnasium på en almindelig hverdag.

This will close in 0 seconds

The owner of this website has made a commitment to accessibility and inclusion, please report any problems that you encounter using the contact form on this website. This site uses the WP ADA Compliance Check plugin to enhance accessibility.