Biblioteker og bibliotekshjælp

Bibliotek.dk er en database over alt, hvad der findes på danske offentlige biblioteker. Basen rummer 12 millioner poster og opdateres dagligt. Du vælger selv, hvor du vil hente bøgerne. Bibliotek.dk indeholder også henvisninger til artikler fra omkring 620 danske tidsskrifter og 7 aviser.

Brug Solrød Bibliotek og Kulturhus
Kom ind og lån bøger, få hjælp af en sød bibliotekar, slap af i en blød sofa og opret dig som bruger (hvis du ikke allerede er det).

Solrød Gymnasium har et tæt samarbejde med biblioteket, og bibliotekarerne kan hjælpe med mange forskellige ting i dit skoleliv. F.eks. kan du få hjælp til at finde litteratur og til at afgrænse dine opgaver, og du kan simpelthen booke en bibliotekar, hvis du har behov for det.

HUSK det er altid en god idé at komme i god tid, hvis der skal skaffes bøger hjem fra andre biblioteker.

Her kan du skrive direkte til en bibliotekar og få svar på alt mellem himmel og jord, bl.a. litteratur til din SRP.
Biblioteksvagten er bibliotekernes landsdækkende spørgetjeneste.