STX studieretninger

Sproglige studieretninger

Adgangs­krav til gym­nasiale uddannelser

Vil du vide mere om karaktersnit og optagelseskrav til STX?

Få hurtigt overblik her

Hello, bonjour, guten tag, hola!

På den sproglige studieretning lærer du at arbejde med sprog, kultur og formidling på et højt niveau. Din evne til at skrive og tale, samt din viden om kulturen i de pågældende lande vil give dig en bred baggrund for at arbejde i lande med engelsk, tysk, spansk eller fransk som arbejdssprog. Og det på en måde, der skaber uvurderlige menneskelige relationer, som AI kan støtte, men ikke erstatte.

Hvad kan jeg bruge den sproglige studieretning til?

En sproglig studieretning giver dig adgang til en række uddannelser på universiteterne og CBS. Den lukker også op for en bred vifte af mellemlange uddannelser og for nogle kompetencer, som fx Forsvaret kan bruge. Med en sproglig studentereksamen kan du ikke mindst læse videre inden for journalistik og kommunikation, international business, psykologi eller jura. Der er mange veje at gå.

Sproglige skills ude i verden

Studieturene på de sproglige studieretninger går til lande, hvor du kan prøve sproget af i praksis. Nogle år får du også mulighed for at komme på kortere ture i 3.g til fx Malaga, Paris og Berlin sammen med dit sproghold.

Som del af en international verden giver det sig selv, at vi ønsker at styrke interessen for fremmedsprog gennem de sproglige studieretninger på gymnasiet. Se vores sprogstrategi her.

L

Engelsk A – Spansk begynder A – Latin C

L

Engelsk A – Fransk begynder A – Latin C

L

Engelsk A – Tysk fortsætter A – Latin C

L

Engelsk A – Fransk fortsætter A – Latin C

&

Studieretninger, fagpakker & fag

'

Hvad siger eleverne?

Til dig som ønsker at vide mere

Elever, som kan og vil noget ekstra med deres fag, skal udfordres og stimuleres tilstrækkeligt. Det gælder uanset, om du er HF- eller STX-elev. Solrød Gymnasium har for eksempel robotteknologi for et mindre hold, og vi er officielt godkendt som Cambridgeskole. Dette skaber helt nye internationale muligheder for dig.

Cambridge kurser med internationalt anerkendte eksaminer

3
5

Undervisningen foregår primært inden for det normale skoleskema med to faglige ildsjæle ved roret. Al undervisning foregår på engelsk, og niveaet er det samme på alle Cambridgeskoler verden over. I øjeblikket kan du vælge mellem Chemistry eller International Mathematics. Læs mere om Cambridge-kurser her eller skriv til Hanne Roswall Laursen på sghl@solgym.dk for at få tilsendt yderligere information.

Akademiet for talentfulde unge

3
5

ATU er et tilbud for særligt talentfulde elever, der ønsker faglige udfordringer og en forsmag på en karriere som forsker. Eleven skal deltage i forelæsninger på universitetet, i workshops med elever fra andre gymnasier, på camps og virksomhedsbesøg m.m. Deltagelse kræver, at du som elev er dygtig, disciplineret og nysgerrig på faglig viden og den nyeste forskning. Læs mere om ATU her.

U-faktor

3
5

Her har vi et tilbud til alle fagligt stabile 2. g- og 2. HF-elever. Sammen med elever fra andre gymnasier i lokalområdet deltager du i workshops og besøg på universiteterne. Her får du faglige udfordringer på tværs af fagene og en forsmag på, hvilke muligheder, der er for at læse videre efter gymnasiet.

Georg Mohr

3
5

Vi har her at gøre med en national matematik-konkurrence, som elever med særlig interesse for matematik typisk elsker. Georg Mohr forløber i flere runder, og det er dine evner inden for matematikken, der afgør, om du går videre til den sidste runde. Denne runde er et vinderseminar, der afholdes på et af universiteterne. Uanset, om du er med for at gå videre i konkurrencen eller blot vil teste dine egne evner, så får du en chance som SG-elev.

På Solrød Gymnasium gør matematiklærerne nemlig meget ud af at skabe et stort opstarts-arrangement, hvor alle klasser deltager i første runde. Lyder det tørt? Du vil blive overrasket over, hvor sjov, hyggelig og anderledes denne matematiske dagsdyst er.

Er du kreativ – eller vil gerne være det?

3
5

Der sker en masse for dig, der gerne vil være (endnu mere) kreativ, på Solrød Gymnasium. Udover de kreative valgfag (billedkunst, drama, musik og mediefag), så holder vi altid en række kreative arrangementer, hvor alle er velkomne.

Vi har for eksempel halloween-(u)hygge med græskarudskæring. Vi har juleklip med juleknas. Spring:ART er en café med fremvisning af valgfagenes kreative produkter. Desuden har vi alle elevklubberne, som både lærere og elever står for efter kl. 14 flere af ugens dage: Kunstklubben, Robotteknologi, Elevbands, Creative Writing i Storyland og meget mere.

Du kan som elev desuden blive kreativ ‘content creator’ i redaktionen af skolens sociale medier. Så skal du kontakte lærer Nikolaj Kejser på SGNJ@solgym.dk.

Oplev Solrød Gymnasium

Se hvordan undervisning, events og klubber former dit liv på SG

Personlig udvikling

Fredagscaféer

Sociale events

Undervisning i øjenhøjde

SG-Vibes

Elevklubber

Personlig udvikling

Fredagscaféer

Sociale events

Undervisning i øjenhøjde

SG-Vibes

Elevklubber

Mere end bare en skole

Hvorfor skal du vælge lige netop vores skole?

&

På Solrød Gymnasium udfordrer vi elever, der vil mere - fagligt, personligt og studieforberedende. Vi har høje forventninger og støtter dig, der tager din skolegang seriøst og gerne vil fordybe dig.

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan stille spørgsmål, arbejde selvstændigt og udvikle stærke akademiske kompetencer i et trygt og overskueligt læringsmiljø. Ambition og trivsel går hånd i hånd, for vi ved, at du præsterer bedst, når du også føler dig godt tilpas.

Her bliver du set. Her bliver du udfordret. Og her bliver du grundigt forberedt til videregående uddannelse.

  • Unikt skoleskema, så du bedre kan trives og lære
  • På SG er skoleskemaet gjort enkelt - og du får stadig al den undervisning du har krav på
  • Kun 200 meter fra transport, fitness og cafeer til hele Køge Bugt-området, Stevns, København og dele af midtsjælland
  • På SG får du dygtige lærere, der møder eleverne i øjenhøjde

Cambridgekurser i matematik & kemi giver dig internationalt certifikat, faglig udfordring og styrket engelskkundskab til STX eller HF.

Cambridgekurser