Solrød Gymnasium

Band

Unikt skoleskema på Solrød Gymnasium

På Solrød Gymnasium er skemaet skabt, så du får mere overskud til dit skoleengagement.

Læs mere her
Unikt skoleskema

Bliv en del af SG-bandet

Vil du gerne bevare musikken som en fritidsbeskæftigelse, selv om du går på gymnasiet, så kan du joine et eksisterende band eller oprette et selv. Hvis du gerne vil starte et band op selv, så kan du bruge skolens faciliteter til øvning – du skal blot tage kontakt til vores musiklærer Kirsten Lægaard.

Et af gymnasiets tidligere bands, Cow A’Bunga optræder stadig ved skolens fællesarrangementer og fester af og til. Bandet består af seks elever fra seks forskellige klasser, hvoraf nogle faktisk havde sidste skoledag i 2023. Men du ved: Én gang SG-elev, altid SG-elev. Her kan du se et eksempel på, hvordan kærligheden til musik i gymnasietiden kan overleve selv det største faglige slid. Bandet består af Anna Marie Brynald, Linus Bjørn Illum Christensen, Frederik Malling Thorsen, Arnór Brim Kjartansson, Noah Chrifi og Frederik Schou Jensen. Cow A’Bunga på Instagram.

Også boybandet Page Four har med blandt andre forsangeren Jonas Eilskov rod i Solrød Gymnasium og har spillet mange koncerter på landets scener. Tjek bandet ud her.

Træk musikken ind i dit ugentlige skoleskema

– og få papir på det

På Solrød Gymnasium kan du tage musik som valgfag, og som STX’er kan du også få musik som studieretningsfag. Den kunstneriske studieretning på Solgym består bl.a. af engelsk på A-niveau og Musik på A-niveau.

Desuden kan du ønske lydproduktion som valgfag. Musik- og bandeleverne optræder gerne til skolens traditionsrige arrangementer. Det kan for eksempel være ved Galla, ved juleafslutning, ved dimissionen og meget mere. Du kan hurtigt undersøge, hvordan studieretningen med musik er sammensat på side 24 i det grå hæfte i højre side.

Kan du få tid til din musik, mens du tager en STX eller en HF?

3
5

Det korte svar er: Ja, det kan du.

Dine eftermiddage er ofte frie efter kl. 14

3
5

På Solrød Gymnasium har vi udviklet et særligt skoleskema, der giver unge plads til at være unge, samtidig med, at de lærer det, de skal. Det nye skema giver lidt mere plads til at dyrke venner, fritidsinteresser, lektiehjælp, hjemmelektier, eller hvad man nu har brug for.

Det betyder, at du som musikinteresseret elev kan bruge eftermiddagstimerne i et øvelokale, hvis du har lyst til det.

Læs mere om det særlige skema, som vi kalder Solrød-modellen, her: TV2 om Solrød Gymnasiums særlige ugeskema

Lærerband

3
5

På Solrød Gymnasium har vi også et lærerband, der spiller ved særlige lejligheder. Det er altid fedt at se for eksempel filosofilæreren og biologilæreren fyre den af med musiklærerne og vicerektor.