Vi har skabt et unikt skoleskema, der giver større enkelhed og bedre mulighed for fordybelse.
Et gymnasium med sammenholdet og fællesskabet i centrum
På Solrød Gymnasium er faglighed og fællesskab i centrum. Vi tilbyder både den 3-årige STX og den 2-årige HF i et trygt og overskueligt miljø, hvor engagerede lærere møder eleverne i øjenhøjde.
Hos os får du en hverdag med plads til både faglige ambitioner og personlig udvikling – understøttet af et unikt skoleskema, stærkt sammenhold og mange sociale aktiviteter. Solrød Gymnasium er starten på noget nyt og et solidt fundament for din fremtid.
Skolens handleplan
Handleplan for 2026-2028 er under udarbejdelse.
Skolens mission, vision og værdier
- Vi er et gymnasium i Køge Bugt, der fordrer faglighed, anstrengelse og evnen til at
udvise omsorg. - Vi indgår hver dag i relationer til andre mennesker, hvis liv vi derfor kommer til at have betydning for. På Solrød Gymnasium mener vi derfor, at ingen er sig selv nok. Bevidstheden herom fordrer en særlig pligt, nemlig pligten til hver dag omsorgsfuldt at tage ansvar for hinanden og møde hinanden efter den gyldne regel om, at vi gør mod andre som vi vil have, at andre skal gøre mod os.
Mission:
På Solrød Gymnasium uddanner vi vores elever til modigt, klogt og myndigt at navigere i en tid præget af uoverskuelige informationsstrømme. Vi er et gymnasium i Køge Bugt, der fordrer faglighed, anstrengelse og evnen til at udvise omsorg. Vi mener, at viljen til at indgå taktfuldt og ansvarligt i et fællesskab er afgørende for andres og egen læring og udvikling. Vi gør det klart for vores elever, at de har pligt til at dygtiggøre sig og engagere sig for andres og egen skyld. Derfor siger vi til den enkelte elev: Spørg ikke, hvad din skole kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din skole. På samme måde siger vi til os selv: Spørg ikke, hvad eleverne kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for eleverne!
Vision:
Vi er det naturlige valg for unge i lokalomrädet. Det gælder selvfølgelig Solrød, men ogsa områder som Stevns, Køge, Greve, Borup, Ejby, Albertslund, Brøndby og så videre. Vi ønsker, at være den toneangivende gymnasiale uddannelsesinstitution i Køge Bugt området. Vores ambition er at være en skole med en stærk fælles ånd og værdisætning, som skaber grundlag for høj faglighed og personlig udvikling for både elever og medarbejdere. Alle vore elever skal være engagerede og udfordres. Alle vore medarbejdere skal være engagerede og udfordres. Vores ambition er, at vores elever dannes til at være idérige, entreprenante og dedikerede med sikre identiteter, med dybe personligheder og med mod til at tage selvstændig stilling og på uselvisk vis udvise omverdensforståelse og medmenneskelighed. Det skal være vores kendetegn, at vi uddanner eleverne til afklaret myndighed, så de kan navigere i livet med indsigt, omtanke, rummelighed, engagement og respekt i en globaliseret og foranderlig verden.
Vores værdier
Venlighed
Vi indgår hver dag i relationer til andre mennesker, hvis liv vi derfor kommer til at have betydning for. På Solrød Gymnasium mener vi derfor, at ingen er sig selv nok. Bevidstheden herom fordrer en særlig pligt, nemlig pligten til hver dag omsorgsfuldt at tage ansvar for hinanden og møde hinanden efter den gyldne regel om, at vi gør mod andre som vi vil have, at andre skal gøre mod os.
Vilje
Det kan være svært og forbundet med frustration at skulle lære nyt. For at kunne lykkes med at indfri det potentiale, som vi tror på, at alle vores elever har, kræver det derfor, at man som elev er indstillet på en vedholdende, dedikeret indsats samt, at man har modet til at påtage sig nye udfordringer, også selvom man ikke altid føler sig på sikker grund. På Solrød Gymnasium gør vi alt for at stå dygtigt til rådighed for vores elever i samarbejdet om at lykkes med denne proces.
Medborgerskab
På Solrød Gymnasium ønsker vi at klæde vores elever på til at skulle være aktive medborgere. Vi tilskynder derfor til, at alle deltager så meget som muligt i skolens liv – både i og uden for klasseværelset. Vi ønsker herigennem at fremme lysten til at engagere sig, evnen til at argumentere samt viljen til tolerant og med respekt for mangfoldighed at kunne møde hinanden og indgå nødvendige kompromiser.
Ofte stillede spørgsmål om Solrød Gymnasium
Hvad kendetegner det faglige niveau på Solrød Gymnasium?
På Solrød Gymnasium udfordrer vi elever til at ville mere - fagligt, personligt og studieforberedende. Solrød Gymnasium er for elever, der sammen med andre vil arbejde for et godt fagligt resultat - og som tager ansvar for deres egen faglige udvikling.
Hvilke forventninger har I til eleverne, og hvordan støtter I dem?
Vi har klare faglige forventninger og støtter elever, der er motiverede for at arbejde seriøst med deres fag, uanset, hvilket niveau de er på. Vores lærere har en stærk faglig ballast og samarbejder målrettet med elever, der vil arbejde, for at løfte deres faglighed.
Hvordan er undervisningen tilrettelagt, når man er fagligt ambitiøs?
At være ambitiøs betyder, at man vil forbedre sin faglighed gennem disciplin, dialog og nysgerrighed. Undervisningen er tilrettelagt, så ambitiøse elever netop kan fordybe sig, stille spørgsmål og udvikle akademiske kompetencer. Vi skaber et miljø, hvor det er naturligt at være undrende, engageret og fagligt motiveret.
Hvordan forbereder I eleverne til videregående uddannelser?
Vi forbereder vores elever grundigt til videregående uddannelser gennem faglig fordybelse, selvstændigt arbejde og analytisk tænkning. På vores STX og HF ønsker vi, at du skal møde klassekammerater, der tager deres skolegang seriøst og gerne vil dygtiggøre sig. Derudover tilbyder vi karriereudvikling på flere forskellige måder.
Hvordan hænger trivsel, fordybelse og ekstra udfordringer sammen hos jer?
Ambition og trivsel går hånd i hånd, og vi tror på, at faglig udvikling sker bedst i et trygt og fokuseret læringsmiljø. Elever med særlige faglige interesser kan blive udfordret ekstra gennem niveauvalg, fordybelsesopgaver og engageret undervisning. Samtidig er Solrød Gymnasium et mindre og overskueligt miljø med god lærer-elev-kontakt, hvor der også er plads til faglig fordybelse på engelsk. Vi kombinerer et stærkt fællesskab og høje faglige forventninger med en hverdag, der giver ro til at udvikle sig fagligt i et tempo, der holder i længden.
Oplev Solrød Gymnasium
Se hvordan undervisning, events og klubber former dit liv på SG
Personlig udvikling
Fredagscaféer
Sociale events
Undervisning i øjenhøjde
SG-Vibes
Elevklubber
Personlig udvikling
Fredagscaféer
Sociale events
Undervisning i øjenhøjde
SG-Vibes
Elevklubber
Sådan ser her ud
Foruden de almindelige faglokaler har skolen en række fælleslokaler. Det gælder fx elevlounge, multimedierum, en festsal med kantine, storklasserum, et mindre projektrum, studiemiljøer, øvelokaler for bands, elevrådslokale m.m. Skolens idrætsfaciliteter er Solrød Idrætscenter og svømmehal, som skolen har fortrinsret til.
Der er gode muligheder for at benytte gymnasiets faciliteter uden for den egentlige undervisning. Her kan f.eks. nævnes lektiecafé, billedværksted, musik og idræt.
Det er muligt for kørestolsbrugere at anvende bygningen.