Mediefag

I mediefag arbejder du både teoretisk og praktisk med fakta og fiktion. Teoretisk lærer du de filmsproglige- og dramaturgiske virkemidler og bruger dem derefter i flere medieproduktioner. Hovedproduktionen er et medieprodukt af sammenlagt 5-6 minutters varighed, som også udgør en del af den praktiske eksamen. Det kan fx være flere sammenhængende webserie-episoder, reklamespots, kampagnespots eller en kortfilm.

Konkret har vi de senere år haft forløb om krigsfilms karakteristika gennem tiderne samt auteurforløb om instruktørerne Quentin Tarantino og Coen-brødrene.  I øvrigt studerer vi faktagenrens rivende udvikling og øgede problematisering som ’sandhed’, gennem analyse af fx web-indhold, nyheder, reality og dokumentarfilm.

Du kvalificeres dermed til at arbejde fra bunden af med alle faserne i audiovisuel kommunikation, som udgør en vigtig del af hele det kommunikative felt i dag. Samtidig bliver du klædt på til at analysere, forholde dig skeptisk til – og udlede de rette slutninger på det, du læser, ser og hører.  Alt i alt er dette fag nødvendigt, hvis du gerne vil kommunikere professionelt.

Du kan læse mediefag på B- og C-niveau

Her kan du se læreplanerne der gælder for elever, der starter i gymnasiet fra 2017 og frem:
B-niveauSTX og HF
C-niveau – STX og HF