Som led i faget AP (Almen Sprogforståelse) havde Solrød Gymnasiums 1.g’ere den 25.9. besøg af de fantastisk dygtige folk bag Sprogzonen.dk. I dialog med eleverne blev der nørklet rundt i sprogstammer, grammatiske finurligheder, ordklasser og meget andet. De nye elever tager altid godt imod, når Sprogzonen er hyret. Med dem gøres det ekstra tydeligt, at sprog kan være både sjovt og tankevækkende, selv om der anvendes uartigt højtsvævende begreber, så som morfemer, syntaks, analogi og indoeuropæisk.