Idrætsdagen den 6.9. 2019 løb af stablen i fællesskabets og sportens tegn. Og balladens. Og musikkens. Og humorens. Idrætslærerne havde igen i år skabt et fantastisk arrangement, og eleverne leverede underholdningsværdien for fuld power. Temaer blev for hver klasse ført igennem udklædning, plakater, vogne, boder, borddækning og lækkerier. Sådan en dag skaber sammenhold og nye venskaber – alt sammen noget, der kun gør gymnasietiden endnu bedre midt i alt det faglige arbejde.

Se alle de flotte fotos på Solrød Gymnasiums Facebookside og på Instagram. Desuden omtaler lokalaviserne det flotte arrangement, så det er bare at holde øje.