Tak for de mange ansøgninger om at starte på Solrød Gymnasium i august 2021. Vi er utroligt glade for jeres interesse for vores dejlige skole.

Når du har søgt om optagelse på en gymnasial uddannelse, vil du få reserveret en plads på en gymnasial institution. Du vil inden 1. maj få svar på, hvilken institution du har fået reserveret plads på.

Når du har været til prøverne i folkeskolens afgangseksamen, og den gymnasiale institution har modtaget resultaterne, kan institutionen vurdere, om du opfylder alle forudsætningerne for optagelse på den uddannelse, som du har søgt optagelse på.

Hvis du ikke opfylder forudsætningerne for at blive optaget vil du hurtigst muligt, blive indkaldt til en optagelsesprøve og en efterfølgende samtale.

Vi håber på at kunne holde en form for velkomstmøde for alle nye elever i juni, så du kan møde dine nye klassekammerater.

Hop til denne side, hvis du vil læse lidt om selve det at starte på en STX eller en HF på Solrød Gymnasium: information om opstart på Solrød Gymnasium