I september havde Solrød Gymnasium besøg af videnskabsjournalist Søren Hebsgaard, der holdt oplæg for alle 1.g- og 1.hf-klasser. De ældre elever i Udvalget for Digital Udvikling havde peget på netop ham efter gode erfaringer fra sidste år, så igen i år skulle det handle om mobiltelefonerne – og måden denne smarte opfindelse har ændret menneskets adfærd i ikke mindst den vestlige verden. Oplægget vakte i følge evalueringer af arrangementet eftertanke hos mange elever.