400 unge talenter fra over 70 gymnasier på Sjælland modtog deres diplom 31. januar for at have gennemført forløbet på Akademiet for Talentfulde Unge. Det skete med Solrød Gymnasium som vært og med rektor Bjarne Thams som en af oplægsholderne.

I sin åbningstale fremhævede H.K.H. Prinsesse Marie, hvor vigtigt det er at sikre talenterne gode rammer, så deres potentiale kan få lov til at udfolde sig, og så vi kan klare os i den globale konkurrence.  H.K.H. Prinsesse Marie opfordrede diplommodtagerne til at søge inspiration og viden via studie og praktikophold både herhjemme og i udlandet, da det vil hjælpe dem til at vælge karriere – både med hoved og hjerte. 

Vi er på Solrød Gymnasium stolte af alle elever, der gør det allerbedste de kan og dermed flytter sig i deres udvikling. I går var det ATU’ere, der var i rampelyset. Stort tillykke med jeres præstationer.

til indlæg