Drama

Drama er til dig, der har mod på udfordring og udvikling – og på at have det sjovt. I drama arbejder vi både praktisk og teoretisk. Der er fokus på kreativitet og innovation, men også på refleksion.

  • Vi lærer om grundlæggende dramatiske begreber, så som forestillingsanalyse, og skuespilteknik
  • Vi ser professionelt opsatte forestillinger
  • Vi arbejder teoretisk og praktisk med min. to teaterhistoriske perioder (en før og en efter 1900)
  • Vi afslutter faget med et projekt, hvor vi i grupper sætter en lille produktion op, og er ansvarlige for alt fra kostumer til mimik
  • Vi skriver portfolio over arbejdet, og forbedrer på den måde evnerne til refleksion

Ud over at være et spændende og anderledes fag, kan drama styrke dig på andre områder. Du lærer at bryde grænser og bliver bedre til at analysere og reflektere både over scenekunst og over andre mennesker – og måske lærer du også dig selv bedre at kende.

Drama findes på C og B-niveau.

Drama på C-niveau er en af valgmulighederne i 1. g og 1. HF:
Her kan du se læreplanen for C-niveau.

HFs kreative fag og B-niveauer kan opnås som valgfag:
Her kan du se læreplanen for B-niveau.