Stil og ynde i Les Lanciers svære trin.:”Venstre, højre, venstre, højre…”, lød det fra kvadrillerne i lanciersens svære, femte tur i fredags på Solrød Gymnasium. Alle 2hf- og 3g-elever var dybt koncentrerede om at klare den vanskelige kæde i den gamle selskabsdans, Les Lanciers, som er et af Gallafestens højdepunkter hvert år.
For afgangseleverne var det jo sidste gang, de skulle danse denne traditionsrige dans, så i år skulle det lykkes. Derfor hjalp man hinanden og repeterede flittigt trinene, inden de enkelte ture gik i gang, så resultatet kunne leve op til forventningerne – Og det gjorde det tydeligvis ud fra de høje jubelråb, der lød fra de mange kvadriller. 
Efter denne præstation overlod de ældste årgange dansegulvet til 1hf-erne, 1g- og 2.g-erne, der ligesom afgangsklasserne har brugt de seneste idrætstimer til at lære eller genopfriske dansen. Også de havde en fest, især set ud fra det synspunkt, at de får en chance for at repetere dansens svære ture til næste år.

Gallapartneren havde naturligvis matchende butterfly, hvis man da ikke som Malthe Thyregod Jensen fra 3c, der senere blev udråbt til Gallafestens konge, havde valgt sin egen stil, der blev understreget af en sort bowlerhat. 
Dronningen, Regitze Bech Petersen, ligeledes fra 3c, matchede ham med sin elegance, og på https://www.facebook.com/solgym (BEMÆRK: AKTIVT LINK) kunne eleverne løbende se fotos og små film blive uploaded af her nævnte kåring, fællessang under middagen og aftenens andre mindeværdige sociale oplevelser. Kriterierne for valget af gallaaftenens konge og dronning står ikke helt klart, men nøgleord som udstråling, påklædning og kammeratskab kunne passe fint på netop dette par, der blev tiljublet, som det sig høre bør.

Helt i overensstemmelse med traditionen spillede bandet ”Rundt på gulvet” resten af aftenen, indtil turen for de ældste årgange gik til Afterparty i København efter festlighederne Solrød Gymnasium.