Solrød Gymnasium har i mange år tilbudt studieretninger med mulighed for morgentræning i skemaet. Det sker på ordningen SG-eliteidræt, og nu har skolen udviklet et konceptet. Fra dette skoleår trænes der én gang om ugen i OJD-hallen. Træningen afvikles i samarbejde med Solrød Badmintonklub. Det betyder, at der er en træner fra badmintonklubben til stede, og vores elever træner sammen med spillere fra klubben. Det givet et langt bedre træningsmiljø gennem den øgede mulighed for sparring. Ordningen ledes tilmed af Jakob Poulsen (billedet, t.v.); certificeret coach og badmintontræner for Solrød badmintonligahold med erfaring som U17 landstræner i badminton.