Og vinderne i Harders Cup 2014 er …

Under meget stor opmærksomhed blev vinderne for Solrød Gymnasiums traditionsrige fodboldturnering, Harders Cup, i dag offentliggjort fra scenen i kantinen. Damerækken blev vundet af 1f-holdet Futterne, herrerækkens vindere blev 3c holdet Solrød Gym XI, mens vinderne i mixrækken blev 1f-holdet Fiduserne.

 

Samtidig blev der uddelt nogle meget fine og lækre præmier, som klassen 3f, der har stået for arrangementet af Harders Cup i år, har hentet hjem fra lokalområdet.

 

Der var hårprodukter fra Matas i Solrød, slik, giner og tæpper fra Netto i Ølby Centret samt chips, Faxe Kondi og andet godter fra 7 Eleven i Solrød. Fra Mc Donald, Solrød var der 6 gavekort a 50 kr.

 

De store præmier, præmien til bedste herrespiller, der gik til Alexander Wermuth Frederiksen, 3c, var et gavekort på 500 kr. fra Drop Dead, Waves, mens Annika Bierring Bell, 1f, fik en gaveæske fra The Body Shop, Køge, i præmie som bedste damespiller.

Pieces og Message, også i Waves, donerede henholdsvis øreringe og T-shirts.

 

For at nå frem til denne sejrscermoni havde holdene kæmpet ihærdigt på banerne den sidste måned for at kvalificere sig til finalen onsdag eftermiddag. Holdene havde igen i år i overensstemmelse med traditionen fundet på de forunderligste navne. For eksempel havde 2x- holdene valgt navnene Birkedal Falcons og Birkedal Female Falcons som udtryk for deres begejstring for studieretningsfaget, bioteknologi, og deres bioteklærer, Henrik Birkedal. Andre hold kaldte sig af uransagelige grunde for eksempel Team Bøllemis, Team Skævnæse og Unicornzz.

 

Også lærerne var i tidernes morgen kreative i valg af holdnavnet Schweinsteigers, som genbruges hvert år. Om der foreligger en dybere mening bag navnet, vides ikke, men det hører til et af de mere kreative indfald fra lærernes side.

Lærerholdet kæmpede også i år med rektor Bjarne Thams som anfører meget ihærdigt for at gøre sig gældende blandt vinderne, men trods nogle fine scoringer måtte Schweinsteigers lide den tort slet ikke at komme i nærheden af førstepladserne. Det kunne måske være et fingerpeg om, at lærerne til næste år skal træne lige så seriøst som eleverne for at gøre være med i kampen om æren og de flotte præmier.