”Det var en fantastisk god oplevelse at skrive min store skriftlige opgave, SRP-opgaven, fordi jeg gennem mit forskerspirerarbejde jo var klædt godt på til at arbejde videnskabeligt med et vanskeligt stofområde”, siger Karoline Aagaard Lenz, der går i 3y på Solrød Gymnasium. Hun har netop fået karakteren 12 for SRP-opgaven, som er en del af studentereksamen, og som derfor er meget vigtig, når eksamensgennemsnittet regnes ud.

Hvordan har forskerspirerforløbet været?

”Jeg meldte mig sidste år i begyndelsen af marts til forskerspirerprojektet, et projekt under Københavns Universitet, fordi jeg var nysgerrig efter at vide mere om alle de skadelige stoffer, vi udsættes for i vores hverdag, og hvordan man kan undgå dem. Det var et spørgsmål, jeg allerede havde fået interesse for, mens jeg var på efterskole, og som helt klart lå som bag-grund for mit valg af studieretning, den naturvidenskabelige med studieretningsfagene matematik, fysik og kemi. I april måned sidste år mødtes vi forskerspirer fra hele landet ved Københavnermødet, hvor vi hørte nogle meget spændende forelæsninger af både tidligere vindere af forskerspirerkonkurrencerne og af forskere indenfor områderne humaniora, samfundsfag, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Det var enormt inspirerende.”

”Men,” fortsætter Karoline, ”det var jo først efter Københavnermødet, projektet for alvor skulle løbes i gang, for det vanskeligste i projektet er at få kontakt til en forsker, som vil være vejleder for én. Efter at have sendt mange mails og forespørgsler ud til landets universiteter var jeg så heldig at få kontakt med phd-studerende Camilla Taxvig fra fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. Hun var en uvurderlig hjælp, fordi hun kendte emnet for mit projekt, skadelige stoffers indflydelse på mennesket, rigtig godt. Så her fik jeg en fantastisk sparring, både fagligt og praktisk, fordi hun vidste utroligt meget om emnet ud fra sin egen forskning, og fordi hun vidste alt om, hvordan jeg skulle gribe projektet an.” Ikke alle forskerspirer havde held med at finde en forsker, som havde tid og overskud til at vejlede dem, så i den sammenhæng har jeg været rigtig heldig. Jeg vil altså i den forbindelse også lige fremhæve Ellen Berg Seiersen, der underviser i matematik og naturgeografi og i den egenskab kører forskerspirerprojektet på Solrød Gymnasium, for hun har også været helt fantastisk i sin støtte og opbakning i forbindelse med mit projekt”, siger Karoline.

Hvordan opleves konkurrenceelementet i forskerspireforløbet?

”Projekt Forskerspirer er en konkurrence, som udskrives af KU for at styrke forskningen gennem støtte til unge, der brænder for og gerne vil arbejde videnskabeligt med en sag”, fortsætter Karoline, ”Forskerspiren laver sit eget miniforskningsprojekt, som afsluttes med en synopsis, hvori man beskriver projektet, teorien og metoderne bag forsøget, en tidsramme og endelig et budget for forsøget. Synopsen afleveres og bedømmes, hvorefter en vinder fra alle de fire områder fejres ved et møde på KU, fortæller Karoline.” ”Her er det sjovt,” fortsætter Karoline, ”for man føler ikke, at man er med i en konkurrence, fordi man i den grad brænder for sagen. I stedet føles det som en meget stor sejr, når man har gennemført projektet og afleveret synopsen. Man får jo også en masse kontakter, både til forskerverdenen og til de andre forskerspirer, man har arbejdet sammen med igennem et helt år. Det har været et helt fantastisk inspirerende forløb.”

Hvordan har du kunne nå at arbejde med dit forskerspireprojekt, når du samtidig skulle klare skolearbejdet i 2g?

“Det har også været hårdt, for jeg har jo været nødt til at bruge fritiden på mit projekt, men jeg har ikke oplevet det som noget problem, og det hænger selvfølgelig sammen med min interesse for emnet. Jeg brugte min sommerferie på at læse op til projektet. Og så var det fantastisk godt, at jeg i det første forløb i Almen Studieforberedelse i 3g fik lov til at bruge AT-ugen på at lave min synopsis færdig. Det betød rigtig meget, fordi jeg her fik mulighed for at arbejde en hel uge koncentreret med synopsen lige op til afleveringen”.

Hvad laver du så om 10 år, Karoline?

”Måske er jeg blevet forsker, men det ved jeg ikke rigtig endnu. Jeg overvejer meget at søge ind på farmacistudiet på Københavns Universitet og skal i hvert fald med til deres Åbent hus arrangement den 27. februar, og så må jeg jo se, hvor det fører mig hen. Det vigtigste er, at jeg har prøvet at arbejde videnskabeligt og har gennemført projektet. Det har været en helt utrolig oplevelse, og så har jeg jo fået et netværk, som kan være en uvur-derlig støtte fremover, uanset hvilken retning jeg vælger at gå”.