3.E Samfundsfag A-niveau arbejder i øjeblikket på et større projekt om BRIK-landene, som er nye opkomne store lande med stor økonomisk vækst i BNP og med hurtigt voksende middelklasser, som på sigt skal købe vores eksportvarer. Projektet indgår som en væsentlig del af deres kommende eksamens-emner.
Mandag den 20. januar havde 3.E besøg fra det verdensomspændende firma IBM. Gæsten var Michael Lundstrøm fra deres Business Sales & Delivery Executive Division, som indgår i IBM Global Business Services, AMS & Testing Services. Han arbejder i det transnationale selskabs danske del, hvor hans primære arbejde består i at give tilbud på forskellige dataløsninger. Hans vigtigste opgave er at minimere prisen dels for at vinde konkurrencen om kunderne og dels for at skabe indtægter til IBM. Han fortalte hudløst ærligt om betydningen af outsourcing for at kunne overleve. Samtidigt gav han nogle klare eksempler på, hvorfor alle unge danskere er tvungent til at uddanne sig, hvis vi skal overleve som velfærdssamfund i en global verden. En vildt spændende eftermiddag for 3.E i samfundsfag.