Geert A. Nielsen er blevet inspireret til følgende digt om årets AT-emne:

AT-DIGT 2012
Du skal vælge en sag
Et lille stykke virkelighed
En bestemt katastrofe
En særlig begivenhed
Et skæbnesvangert vendepunkt
Med frygtelige konsekvenser
Du bestemmer selv din sag

Men du slipper ikke
For at forklare dig
For at indkredse
Og definere
Din katastrofe
Katastrofer har årsager

Og konsekvenser
Katastrofer tager form
I virkeligheden
Og i sproget:
Dinosaurernes udslettelse
Syndfloden
Titanic
KZ-lejrene
Estonia og
WTC
Kun de overlevende

Kan bære vidnesbyrd
Kun mennesker mestrer
At udpege katastrofer
I virkeligheden
Og i sproget.

Geert A. Nielsen