Vejrguderne var heldigvis med os, da årets grillaften fandt sted torsdag aften, og “grillmestrene” og arrangørerne stod over for deres største udfordring til dato, idét det virkede som om samtlige elever fra alle årgange havde fundet vej til Solrød Gymnasium denne dejlige augustaften. At det lykkedes at få alle udstyret med en bøf eller kylling og Charlottes gode salatbord var noget af en bedrift – og inden for rimelig tid.
Arrangørerne havde  som sidste år lejet et par aktiviteter, der udfordrede elevernes fysiske formåen, mens solen gik ned over Solrød, og også skolens band spillede til stor entusiasme blandt tilhørerne. En nyskabelse var lagkager produceret af de forskellige klasser – og ikke mindst 1g’ernes lagkager var kreative med de mange små søde frøer på toppen.
Lilli var som sædvanlig på pletten med sit kamera og tog en lang række billeder af de forskellige aktiviteter.

grillaften09-204

 /IB